Som del af INVI – Institut for vilde problemer‘s braintrust blev jeg for nyligt spurgt om hvordan vi lykkes med Grøn Trepart og arealomlægningen frem mod 2045. Her er mit svar:
Fem grunde til, at den grønne trepart ikke lykkes:
1️⃣ Ikke attraktivt nok for lodsejere at sælge deres jord.
“Det skal ku’ svare sig”, og mange landmænd er bundet af stiafhængighed (pga. gæld og pensionsopsparing bundet i deres jord) til at få maksimal værdi for hver hektar.
2️⃣ Ikke attraktivt nok for lodsejerne at omlægge deres jord.
Mange landmænd ser det som et økonomisk tab at lægge om til skov/natur. Desuden er de usikre på, om støtte- og omlægningsregler alligevel vil blive lavet om igen i de kommende år. Og hvem skal fx betale for at plante de mange træer?
3️⃣ Rammereglerne er ikke på plads.
Der er mange regler, der står i vejen for omlægning til skov og vild natur. Se fx historien om Kattrup Gods, der stadig ikke kan lave sammenhængende naturområder, selvom alle involverede gerne vil.
4️⃣ Manglende inddragelse af borgere og civilsamfund
Det er afgørende, at det ikke kun er lodsejere og kommunale embedsfolk, der tager del i udmøntningen af grøn trepart. Der er brug for større inddragelse og opbakning til så grundlæggende en forandring af vores landskaber.
5️⃣ Landbrugslobbyen modarbejder det.
Alt tyder på, at landbrugets interesseorganisationer har en stor interesse i at forsinke og fordyre processen så meget som muligt. Og dermed vil de ~50 milliarder, der er sat af hidtil hurtigt vise sig slet ikke at være nok.
Fire løsninger:
1️⃣ Sikre tydelighed og langsigtet konsekvens ifht. omlægningsregler
Landmændene afventer omlægning til dels fordi reglerne er usikre og løbende under forandring. Derfor er det afgørende, at reglerne gennemarbejdes og langtidssikres, så alle ved, hvad de har at regne med.
2️⃣ Lav en national arealstrategi
Implementeringen af den grønne trepart skal tage afsæt i en national strategi, hvor man på overordnet plan har afklaret, hvordan de forskellige hensyn skal afvejes i forhold til hinanden (her kan vi hente inspiration fra det arbejde Concito har lavet med forskellige scenarier for arealanvendelse).
3️⃣ Musketéred for opkøb af jord
Staten, fondene, milliardærerne og energiselskaberne skal indgå en musketéred, hvor de forpligter sig på at sætte en loft over, hvilken hektarpris de vil betale – og i øvrigt forpligte sig på at være i indbyrdes dialog omkring deres opkøb af jord.
4️⃣ Engagér lokale borgere og civilsamfund
Der er der brug for innovative processer, der kan åbne op for samtalen om, hvordan den grønne trepart skal udmøntes lokalt, og sikre folkeligt engagement og bredest muligt ejerskab og opbakning. Det kan også være med til at sikre fx frivillige hænder til at plante træer, lave vandrestier og købe folkeaktier og andele af lokal jord til rekreative formål. Jo flere, der føler ejerskab, jo bedre bliver løsningerne!
Det er utaknemmeligt at opsummere så kompleks en samfundsudfordring. Hvad mangler jeg? 😅
