Masterclass i demokratisk værtskab

Efter at have fulgt deres arbejde gennem de sidste 10 år, har jeg nu endelig fået mulighed for at arbejde sammen med Paul Natorp, Kristin Birkeland og Morten Daus-Petersen i Sager der Samler.

I begyndelsen af 2024 afholder vi to masterclasses i demokratisk værtsskab i Aarhus og Roskilde. Overskriften er “Giv nøglerne” – for det handler bl.a. om at slippe kontrollen, vise tillid og give plads til det til tider vilde og krøllede engagement, som folk kommer med.

Masterclass’en finder sted d. 31. januar til 1. februar i Aarhus og d. 8.-9. februar i Roskilde.

Læs hele kursusbeskrivelsen her.

Danskernes demokratiske engagement er under forandring. Og det stiller nye krav til alle os, der arbejder med styrke deltagelse, samtale og handlekraft lokalt. Den ny virkelighed kalder på en ny form for demokratisk værtsskab, der møder borgere i øjenhøjde – i deres egen hverdag, hvor de ikke skal spørge om lov.

Det har vi i Sager der Samler arbejdet med i mere end 10 år. Og nu vil vi dele vores erfaring gennem en helt ny masterclass, hvor vi åbner værktøjskassen og deler vores metoder.

Masterclassen henvender sig til alle, der gennem deres arbejde understøtter engagement, deltagelse og samskabelse. Det kan være på et bibliotek, i en kommunal forvaltning, på et frivilligcenter, i en forening eller en civilsamfundsorganisation.

Vi har inviteret Andreas Lloyd med på holdet. Han har som medstifter af samfundslaboratoriet Borgerlyst og medstifter af foreningen Medborgerne en tilsvarende lang erfaring som Sager der Samler.

De to første masterclasses afholdes i Aarhus og Roskilde i starten af det nye år.

Vi glæder os!

Leave a Reply