Category Archives: Metabloggerie

Metabloggerie

Klimakrisen er også en flygtningekrise

For et par uger siden holdt jeg tale, da Klimabevægelsens ugentlige demonstration Operation Klimahandling besøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet. Talen handlede om hvordan klimakrisen vil lede til, at mange flere mennesker må migrere eller flygte. Og at vi derfor har en stor forpligtelse – både menneskeligt, moralsk, historisk og politisk – til at både give klimabistand til Det Globale Syd. Her er talen i sin helhed:

For ti år siden rejste jeg rundt i Mellemøsten. Jeg var blandt andet i Syrien. Det var før borgerkrigen og man kunne rejse frit og sikkert rundt i landet. På min rejse besøgte jeg Palmyra. Det er en oase midt i ørkenen. Her ligger både de mægtige ruiner efter en gammel romersk handelsby og det nye, moderne Palmyra.

Så snart vi stod af bussen blev vi omringet af en flok børn i Bulderby-alderen. Først troede jeg, at de kom for at få en mønt eller to. Men selvom vi ikke forstod arabisk viste de med tydelige fagter, hvad de håbede at få: Kuglepenne, blyanter, skriveredskaber.

Det ramte mig dybt. Jeg havde aldrig overvejet, endsige forstået, at man kan være så fattig, at man ikke har råd til en kuglepen. At man ikke har muligheden for at skrive, tegne, ytre sig, når man vil. At det man allerhelst vil have, ikke er legetøj eller penge eller slik, men bare en kuglepen.

Jeg gav dem alle de kuglepenne, jeg havde på mig.

Året efter brød borgerkrigen ud. Vidste I, at klimaforandringerne havde gødet jorden for denne krig?

Forskere påpeger, at Syrien i årene 2007-2010 var ramt af den værste tørke, landet har haft i op mod 900 år. Tørken ledte til fattigdom og fødevaremangel. Den tvang unge mænd fra landdistrikterne til at søge ind til de store byer for at finde arbejde. Men der var ikke nok arbejde at få, og det fik utilfredsheden med Bashar Al-Assads diktatur til at vokse. Det ledte til krav om politisk forandring. Det ledte til oprør. Det ledte til borgerkrig.

En borgerkrig, der er blevet en af de største humanitære katastrofer i nyere tid. Hvor 380.000 mennesker har mistet livet. Hvor over 10 millioner er blevet fordrevet eller har flygtet fra deres hjem, og over 1 million er nået til Europa. Hvor grupper som ISIS opstod og terroriserede hele regionen. De sprængte det gamle Palmyra i stumper og stykker for at fjerne afgudsbillederne fra fordoms folk.

Og hvad mon der skete med de børn, jeg mødte dengang? Disse børn, der dengang bare løb efter turister i håbet om at få en kuglepen. Hvad er deres skæbne?
Tog de flugten til Tyrkiet eller Libanon med deres familier?
Krydsede de havet ved Lesbos?
Endte de i Moria-lejren?
Gik op gennem Europa før pigtrådshegnene blev sat op?
Gik de langs Sydmotorvejen, da flygtningestrømmen nåede Danmark i september 2015?
Eller nåede de aldrig så langt?

Jeg ved kun, at vi i de kommende år kan se frem til mange flere, der vil dele deres skæbne. Rundt om i verden forårsager klimakrisen stadigt voldsommere tørke, oversvømmelser og orkaner, der skaber hungersnød, hjemløshed og ødelæggelse. Endnu flere vil miste deres hjem og deres levebrød, og blive klimaflygtninge.

FN vurderer, at i 2050 vil der op til en milliard mennesker på flugt pga. klimaforandringernes konsekvenser. En milliard mennesker på flugt! En milliard!
Det vil være en humanitær katastrofe i et omfang, som vi aldrig før har set i menneskehedens historie. Og derfor har vi i Danmark og i Europa et stort ansvar.

Ikke bare fordi vi historisk har udledt en stor andel af de klimagasser, der øger Jordens temperatur.

Ikke bare fordi vi igennem århundreder har koloniseret, undertrykt og udpint folk på den sydlige halvkugle.

Ikke bare fordi vi stadig begrænser deres muligheder for at komme på fode gennem politiske strukturer og frihandelsaftaler.

Men fordi det er det nødvendige, rigtige og retfærdige at gøre. Grøn omstilling er ikke nok, hvis ikke det er en retfærdig grøn omstilling. Og derfor er klimaretfærdighed kernen i hvad vi kæmper for i Klimabevægelsen i Danmark.

Kære Mattias Tesfaye. Du har med stor tydelighed vist, at du ikke ønsker flere flygtninge til Danmark. Hvis du virkelig ønsker at opnå dette, bør du tage bladet fra munden.
Hvorfor hører vi ikke dig fortælle om sammenhængen mellem klimakrisen og stigende migration? Hvorfor presser du ikke dine kolleger i regeringen til at sætte langt mere skub i jeres klimahandlingsplan?

For det I gør i dag, er slet, slet ikke nok. Vi må gøre alt hvad vi kan for at sikre en retfærdig grøn omstilling så hurtigt som muligt.

Først og fremmest skal vi reducere Danmarks egne klimagasudledninger med mindst 70% i 2030 og gå i nul senest i 2040.

Men vi skal også gøre, hvad vi kan for at afbøde de menneskelige konsekvenser, som klimakrisen allerede nu medfører rundt om i verden. Derfor skal Danmark afsætte mindst 5 milliarder årligt til klimabistand til Det Globale Syd. Dels til at udfase eller udelade kul, olie og gas og gå direkte til vedvarende energi. Dels til at sikre sig mod de stadigt voldsommere konsekvenser, som klimakrisen medfører rundt om i verden.

Vi står alle på den samme jord under den samme himmel. Vi kan ikke undgå klimakrisen. Vi kan allerhøjst udskyde, hvornår vi selv mærker dens konsekvenser.

Men vi må ikke skubbe det fra os. Vi må ikke vende ryggen til! Hvis vi ikke handler nu, går det blot ud over andre. Andre – som børnene i Palmyra.

Vi kan ikke længere nøjes med at stikke dem en håndfuld kuglepenne og håbe på det bedste. De fortjener ikke bare sikkerhed og tryghed, men retfærdighed. Og hvis vi ikke gør alt hvad vi kan for at give dem det, så risikerer vi i sidste ende at miste vores egen menneskelighed.

Desværre kom Mattias Tesfaye ikke ud til dialog. Men vi har sidenhen fået en invitation til et møde i februar. Så må vi se, hvad der kommer ud af det..

Stor tak til Ole Vilhelm Wagner for de fine fotos af talen.

Hvorfor du skal finde modet til at strejke på fredag

På fredag strejker unge over hele verden, og fredag d. 27. september strejker voksne i solidaritet for at vise, at vi er klar til at sætte klima og naturgrundlag over vores skole og arbejde for en enkelt dag.

Er du stadig i tvivl om du har mod på at klimastrejke? Så prøv at hør Greta Thunberg forklare hvorfor det er værd at gøre:

Tænk på det fra et større perspektiv. Ikke bare ud fra din hverdag i dag, men forestil dig selv om 20 eller 30 år: Hvad ønsker du at kigge tilbage på? Ville du ønske, at du kan sige, at du tog stilling og aktivt ind for at skabe en forandring? Eller vil du foretrække at sige, ‘Nej, jeg gjorde bare som alle andre, fordi det var for ubekvemt at skille sig ud.’ Hvis du ikke kan strejke, så skal du selvfølgelig ikke gøre det. Men hvis der kun er én dag, hvor du kan være med, så gør det denne dag.

Mere info om strejkerne rundt om i landet d. 20. september.

Mere info om strejken d. 27. september.

NB: Den danske arbejdsmarkedsmodel gør det ulovligt at holde uvarslede strejker. Derfor er der ikke tale om en egentlig strejke, men blot en udvidet frokost-pause. Deraf navnet “Break for climate” – snak med din fagforening eller din arbejdsgiver, hvis du er i tvivl om du kan og må være med.

PS: Citatet fra Greta kommer fra dette fine interview i Teen Vogue.

At tale om naturen

Har lige læst Robin Wall Kimmerers fantastiske essay Speaking of Nature, der handler om, hvordan vores sprog er med til at forme vores forhold til naturen

Inspireret af sine aner hos Potawatomi-stammen, introducerer Kimmerer to nye stedord på engelsk, så vi kan skelne mellem levende væsener (som fx planter, dyr, vindpust, bække og åer) og ikke-levende ting (fx stole, cykler, biler, telefoner osv.). Hun beskriver, hvordan folk begynder at forholde sig anderledes til verden, når de bruger disse ord (brænde er ikke længere noget, man hugger eller finder – det er noget, vi får foræret af vores levende slægtninge).

Det fik mig til at tænke på: Mange steder i verden er der sprog og kulturer, hvor et sådant animistisk verdenssyn ligger tættere på overfladen, og hvor relationen til vores levende omverden i langt højere grad anerkendes og kommer til udtryk. Men i Danmark og Skandinavien har jeg indtryk af, at det ligger meget fjern (hvilket muligvis blot er et udtryk for min rodløse historieløshed). Jeg tænker, at måske hekse og asa-tro er det, der kommer tættest på i dag. Men det er ikke så meget et levende sprog og kultur som fx potawatomi’erne er.

Derfor er jeg blevet nysgerrig på, hvem man skal snakke med for at blive klogere på de sproglige sider af vores forhold til naturen – i en lokal skandinavisk kontekst. Jeg skrev ud på Facebook, og har fået en et par anbefalinger. Men hvis du kender flere, så sig til!

Plads til noget nyt

Jeg er ikke på Folkemødet i år. Det er ikke specielt taktisk, for det ville egentlig have været meget relevant i min aktuelle situation.

1. august stopper jeg hos Medborgerne, og derefter ligger verden helt åben. Jeg har nogle enkelte freelance konsulent-opgaver linet op, men ellers er tavlen vasket ren og der er plads til noget nyt.

Så hav mig gerne i tankerne, hvis du støder på noget spændende. Både på Folkemødet eller andetsteds. God fest derovre. ✌️

(jeg har selvfølgelig nogle idéer, som jeg gerne fortæller om over en kop kaffe – jeg vil fx gerne prøve kræfter med at undervise mere, og glæder mig også til at have tid til at skrive mere. Men lige nu vil jeg mest af alt gerne inspireres og prikkes med nye retninger og muligheder, så sig til!)

Get it done

I’m awfully late to the party, but I just came across Bre Pettis and Kio Stark’s “Cult of Done” manifesto:

1. There are three states of being. Not knowing, action and completion.
2. Accept that everything is a draft. It helps to get it done.
3. There is no editing stage.
4. Pretending you know what you’re doing is almost the same as knowing what you are doing, so just accept that you know what you’re doing even if you don’t and do it.
5. Banish procrastination. If you wait more than a week to get an idea done, abandon it.
6. The point of being done is not to finish but to get other things done.
7. Once you’re done you can throw it away.
8. Laugh at perfection. It’s boring and keeps you from being done.
9. People without dirty hands are wrong. Doing something makes you right.
10. Failure counts as done. So do mistakes.
11. Destruction is a variant of done.
12. If you have an idea and publish it on the internet, that counts as a ghost of done.
13. Done is the engine of more.

It reminds me of my remix of Fried and Heinemeier Hansson’s Rework. The core message is: When inspired, just start making stuff, get it done and see what happens. I’m not as good at that as I’d like to be. But I’m getting better.

Evolution of a blog

Defining the topic for this blog has been an on-going challenge for me since I started blogging in December 2004. And that is reflected in the way my blog has evolved over the years.

Starting out as a simple way of sharing my experiences as an exchange student in Manchester in 2005, the blog evolved into a more solid online presence, eventually hosting the observations and ideas gathered throughout my fieldwork and thesis writing.

Following my graduation, I redefined my blog as my outboard brain, borrowing an expression from Cory Doctorow, a random stream of whatever caught my interest or my fancy at any given time.

Once I began working at Socialsquare, much of my blogging was diverted to their blog, and my own blog saw only sporadic posting.

Now that I’ve started out on my own, I find it is time to define the topic of this blog anew, and much more clearly this time. Inspired by Josh Porter’s advice on small-company blogs I’ll focus on the fields in which I work, and on how the developments in these fields can make a difference.

I work at the intersection of two fields: social software and people-centred design.

Social software is the fuzzy field sometimes known as social media, social tools, or lately even social business. Fundamentally, it is software tools and services on computers or mobile devices that support social relations, sharing, collaboration and collective action.

People-centered design is a strain within another fuzzy field often called user experience design, design research, user-centered design or even user-driven innovation. But all of these strains still draw upon the same mother lode: The notion that it is vital to understand understand the practices, motivations and needs of the potential users in order to design new products and services that can offer lasting value.

What both of these fields have in common is the fact that they are opening up new avenues of user involvement in their own way:

Social software facilitates involvement by offering people tools to share, discuss and solve issues – either directly among one another or indirectly by engaging with an organisation dedicated to solving those issues.

People-centred design creates involvement by engaging with people in their everyday lives, exploring and analysing the issues they face and building on those experiences in design solutions.

So, to sum up: I write about user involvement through people-centered design and social software. Stay tuned for more.

Put on your armor

I’ve found a fascinating blog on feminism and such (“ladybusiness”) called Tiger Beatdown. I’m generously fascinated by the blogger, Sady, who so clearly has found her own voice online and uses it so well. Like in a recent meta-post following some big discussions in the comments on her blog, she ends her exposition with the following salvo:

The world is fucked, kids. You know it. You’ve seen it. If you are basically anyone other than a thin able-bodied white dude who likes the ladies and makes truckloads of cash, a substantial portion of the world is convinced that you just do not matter. Wishing aloud that the world catered more specifically to your personal wishes and desires… well, that’s not how it works. It’s missing the point, actually. Because the point is not, and never has been, you. The point is everybody. So you get up every morning, and you put on your armor, and you make things change.

Yes!

Roskilde 2009

Another year, another Roskilde Festival.

As usual, I’ll give a quick summary of the best concerts I attended this year. I’ve done this for the past few years that I have been blogging and attending the festival. But this year, it doesn’t seem quite as relevant to do so. I have been neglecting blogging for quite a while now. It takes a lot of time, which I don’t seem to have these days. And I’ve been growing increasingly frustrated at my own blog posts whenever I do blog: Blogging doesn’t seem to be improving my writing.

I enjoy writing, but lately I’ve found that the way I blog isn’t too conducive to producing high quality prose. Usually, it’s just first drafts, idle thoughts quickly jotted down and published straight away, thus avoiding the careful re-reading, editing, and re-writing that the well-composed essays that I’d like to write require.

But there is another element as to why I haven’t been blogging, and Roskilde Festival is a great example of this: Coming back from the festival, I can see how others already have posted their favourite concerts on Twitter or Facebook, summing up their feelings in short status updates as the concerts were happening. Blogging about it, even just the day after the event seems late and out of context.

So, in my mind, I’ve been changing the focus of this blog a fair bit. Here, I won’t be competing with the real time tweets and status updates. Here, I will place the more detailed status updates from my outboard brain. For my memory and your inspiration. In addition, I will attempt to experiment a bit thoroughly with tweeting, having realized that I might just as well turn my annual Roskilde post into a series of tweets:

andreaslloydMy #rf09 5 best: Magnifico – Slovenian pop wrapped in golden chains and brass horns. Very dansant. http://ping.fm/4BbyH

My #rf09 best: Jenny Wilson – Chantreuse igniting the audience with empathic and mature uncanned R’n’B. http://ping.fm/BYK0w

My #rf09 best: Analogik – late, late night show of complex beats magicking us away to a hidden balkan sailor’s dive. http://ping.fm/1RQkn

My #rf09 best: Malk De Koijn – rhyming to wrap the Danish language inside out: “De er bare kommet for at fyre den konge af.” http://ping.fm/qaolx

My #rf09 best: The Whitest Boy Alive – dance music, beautiful and unimposing in a very Scandinavian way. http://ping.fm/DNYca

There. How does that look?

My own domain

Hopefully, nobody has noticed, but today I’ve changed the domain of this blog. Now it is no longer in a sub-sub-directory of my father’s domain, but rather on a domain of my own, which I hope I can keep for a long, long time.

I’ve also set a permanent 301 .htaccess redirect, updated my RSS feed with Feedburner (now, when did Google acquire them?), Technorati and – hopefully – mumbled all the words of relevant ritual incantations correctly (Klaatu, Verata, Nectarine… right?), so nobody will lose their way trying to catch up on the latest ponderings from this blog. But if you have had troubles, please do let me know so I can fix it.

As I am wont to do, I’ve spent quite a bit of time considering what the name of my domain should be. And in the end, I ended up with my boring ol’ name. Why? Well, mostly because it’s a name that I’m not very likely to change. I also considered renaming the blog (and updating the theme and all that jazz) to celebrate the new domain – but really, I can’t be bothered right now.