Klima er som demokrati: Alle er enige om, at det er vigtigt. Men for det meste er det kun nogle få, der går op i, hvordan vi gør noget ved det.
Sådan er det i de fleste foreninger og fællesskaber. Fokus ligger et andet sted: På fodbold, tango, spejder, litteratur, havebrug – eller hvad det nu end er, vi er samlet om. Ofte er demokrati blot en forudsætning for, at vi kan have et velfungerende fællesskab. Vi mærker det ikke i hverdagen, så længe det fungerer for de fleste. Vi gør bare som vi plejer.
Det samme gælder klima og bæredygtighed: Det er noget, som vi godt ved, at vi skal handle på, men helst uden at det kan mærkes: Selvfølgelig skal vi have nye opvisningsdragter til gymnastik, som vi plejer. Selvfølgelig skal vi have masser røde pølser til sommerfesten, som vi plejer. Selvfølgelig skal vi flyve, når vi skal på vandretur i Slovenien.
Det er ikke af ond vilje. De aktive i disse foreninger er blot optagede af at styrke fællesskabet omkring deres fælles interesse. Og derfor gør de gerne de ting, som de ved, der virker. Som folk var glade for sidste gang. Men det betyder ikke, at de vil modsætte sig, hvis andre kommer og sætter bæredygtighed på dagsordenen.
Det kræver blot, at der nogen, der har mod på at påtage sig det demokratisk værtskab og sætte rammerne for at styrke folks handlemuligheder og handlekraft i forhold til den grønne omstilling helt lokalt.
Onsdag d. 20. november kl. 15 holder jeg et oplæg om netop dette til et fyraftensmøde i Kulturhus Risbjerggaard i Hvidovre.
Det bliver både en introduktion til demokratisk værtskab som metode, samt en masse eksempler på, hvordan man kan tænke og handle grønt i rammerne af lokale fællesskaber.
Og stor tak til Lise Holm Rasmussen for invitationen.
(screengrab fra TV2 Øst som blikfang – jeg fik ca. 5 sekunders skærmtid til at sætte ord på vores bekymringer om, hvordan Kalundborg-motorvejen vil påvirke vores landsby. Der var ikke tid til at snakke om, hvor sindsygt klimaskadeligt projektet også er)
