Bøgerne om Borgerlyst


“Borgerlyst
– Et projektportræt”
Hæftet, 336 sider
Borgerlyst 2018


“Borgerlyst
– Handlekraft i hverdagen”
Hæftet, 384 sider
Borgerlyst 2013
Udsolgt

Dette er bogen for alle, der gerne vil udvikle en god ide fra tanke til handling, styrke et fællesskab, skabe forandringer omkring sig eller trænger til, at få genetableret troen på, at det nytter.

Bogen er fuld af modeller, redskaber og gode råd til, hvordan du selv kan udvikle dine projekter – alt sammen belyst gennem fortællingen om, hvordan vi selv opbyggede Samfundslaboratoriet Borgerlyst og satte en masse eksperimenter igang. Samtidig får du vores personlige fortællinger om to meget forskellige liv fulde af borgerlyst, som du kan spejle din egen borgerlyst i. Du plukker selv de elementer, der passer bedst til dig. Noget er temmelig filosofisk tankegods, andet meget konkrete råd til, hvad du selv kan gøre.

Bogen fortæller både om den vilde energi i den tidlige opstart, om livet med det mere modne projekt – og om hvordan man trapper ordentligt ud af et projekt. Og bygger godt videre på det, når man går i gang med nye projekter.

“Borgerlyst – et projektportræt” (med blåt omslag) er en opdateret og gennemrevideret udgave af den oprindelige og nu udsolgte “Borgerlyst – handlekraft i hverdagen”, der udkom i 2013. Der var sket så meget siden den oprindelige udgivelse, at vi ikke kunne få os selv til blot at genoptrykke den. I stedet blev det en komplet overhaling af tekster og struktur, så den nu står som en komplet opsamling på de fem år, Nadja og jeg arbejdede sammen i Borgerlyst.