Category: Essays and other experiments

Essays and other experiments

Added old writings

I just went through some of my old stuff, and came across my old articles for the University of Copenhagen Institute of Anthropology magazine known as “Den Vilde Tanke” – which is the Danish translation of the French La PensĂ©e Sauvage.

I helped with the layout, editing and writing for most of my first 3 years at university, and I’ve added the articles I wrote to the Writings page. All the articles are in Danish, of course – so sorry to get your hopes up if you aren’t proficient in that language. 🙂

Musings on the nature of religion

Following the recent discussion of anthropology and religion, I dug out one of my old anthropology essays which I did at the end of my first year at university – now almost 5 years ago.

It was called “The Meaning of Life – A critical essay” and as I reread it, with some vague memory of it containing some interesting analysis, I found that it really was quite bad: Besides being just as pretentious as the title suggests, it was poorly structured, with bad argumentation and use of empirical data, and a very sloppy and uncritical approach to the theoretical sources used.

Basically, it sucked. But it was quite a worthwhile read, because it gave me a chance to compare how I’ve developed these basic skills of academia over the past 5 years. I mean, it would truly be awful to find out that I wrote better stuff back then, than I do now. But on the other hand, the essay did contain a uncompromising wonder and naĂŻve interest that you simply don’t see often enough in academia.

So I took that old essay (written in Danish) and pulled it apart, and translated the bits into a sort of dialogue touching upon the same topics, but without trying to be more than superficially academic. It gives a sense of connection through time – to a younger self. To argue with yourself and compare notes. To revisit that old argument and use the dialogue form to ask all the questions that you still wonder about, but more or less have pushed aside. I can only recommend visiting your earlier academic self and negotiate your experience with your arguments of earlier times. It gives a sense of perspective, and probably brings you closer to what brought you to academia in the first place.

Don’t know about the answers, though.

Quixotic Email

After having mucked with this “mystory” assignment for ages, including tackling the dreaded browser compatibility issue, I’ve finally decided that enough is enough – and that it is time to show it off.

The project is called Qmail, and as the attached “about” page states, it is “a remix, rehash or remake of my life as Don Quijote in the form of a webmail interface.” – whatever that might mean.

Feel free to explore it here.

– And please contact me regarding any issues, questions and mind burps you might have regarding the site.

The Ideal University?

Over at the Apophenia Blog the local resident, Danah, is pondering how she would spend a billion dollars to design a university. If you had the money and the opportunity, how would you design your dream institution of higher education?

I think this is a fascinating question, and one that more people should consider. It is not enough to simply complain about how education works today, but also offer constructive (though maybe rather idealistic) ideas and input.

I wrote an article about the problems of the Danish university system, though it was turned down by the one newspaper I ended up sending it to. To me, the central problem of education is that we have divided up into three seperate sections that hardly seem to be coordinated or even share the goals.

In Denmark, we have the basic school from age 6 to 15 or 16 (ten years). Then we have the Gymnasium (or some other “youth education”) – age ~15-16 to 19-20 (3 years), and on top of that the university or some other “professional training” which can take anywhere from 3 to 10 years, depending on how you prioritize your time.

My article was inspired by another couple of articles which had discussed both the basic shool and the gymnasium, and I meant to follow up on that and discuss the problems of Danish education and the Danish university system in particular.

I was quite inspired by the American writer and anarchist, Paul Goodman whose book Compulsory Miseducation I had just read. The book was originally published in 1964, even before the student rebellion of the late 60’s, but even so, Goodman’s arguments seem fresh and inspired even today. His main point is exactly that you can’t divide education into different institutions and sectors, because the way these institutions educate, form and even raise children will affect their further path through the system.

His solutions generally work toward making school less like school and more like real life. If you are sheltered away from everything until you’re 20 or 30 – how much would you know about anything apart from studying?

This situation may be very special in Denmark with our generous SU-system (free, tax-paid grants for all students for up to 6 years of study), but the general basis remains.

Here‘s my article, and here‘s one of the articles which inspired it – both are in Danish.

Essays, he says

I’ve just finished my third of four essays. Leaving me with just one. Of course, since I haven’t actually turned any of the first three in yet (they’re not due until the 13th of May), there’s still ample room and chance for improvement.

Therefore, I’ve made the three essays I’ve finished available in .pdf-format. Helpful comments, criticism and the odd bit of slander are all welcomed at: lloydinho (at) gmail (dot) com.

Montage, Ethnography and Representations of Post-socialist Realities – is mess but a constructive one at that. It is a rather hopeful and curious attempt at examining the cinematic principle of montage in ethnographic representations through a montage of its own.
It is written for my Images, Text and Fieldwork course which has a regional focus on post-socialist Siberia and Mongolia, so the ethnography are based on those regions.

Technology and Western Perception of Time – is also overly ambitious, but is at least stuffed with interested facts about the history of western perception of time. It is a Longue DurĂ©e view at how time technologies and measurement have influenced western everyday perception of time. In 10 pages or less. Argh.

Credit or Debit? – is a short essay analyzing the history and impact of plastic cards on consumer culture. Pretty straight forward, really. Both of these essays are for my Technologies of Everyday Life course

It may be noted that true to form, all of these essays are slightly longer than they ought to be, mostly because whenever I delve into something interesting I would like to write rather wide-spanning analyses combining all sorts of interesting stuff than merely the short elements suggested by my lecturers. It feels like I’m trying to write the synopsis for a book everytime I begin on an essay.

Not good, I know, I promise to do better on my last one which is due on the 16th of may. It’s for my high brow Perception, Knowledge and Cognition course, and plan to “Discuss to what extent, and in what ways, language may structure our perception of the world”. Now, the world is relatively big, so I’ve decided to just focus on computers, programming languages and the differences of perception between programmers and ordinary computer users. Sounds good, no?

Electionary news

With the announcement of elections for the Danish parliament on February 8th, I’ve decided to dig up a little article that I wrote during the run-in to the American election. So far it’s in Danish only, as is most of the stuff I’ve written, but I might get around to translate it someday. Until then, I hope the danes reading this will appreciate it.

Syldavien vil have to præsidenter

Den syldaviske valgkamp har været præget af et mærkværdigt parløb – de to ledende præsidentkandidater har taget konsekvensen af at de konstant kæmper om de samme stemmer og søger at danne regering sammen. Men kan et land have to ledere?

Kan et land have to præsidenter på samme tid? Dette ellers noget uvante spørgsmål er for tiden det centrale emne i den lille østeuropæiske republik Syldavien, der på søndag kan gå til valg og ende med at vælge en regering med to ledere.

Valgkampen har gennem de seneste måneder bølget mellem det socialdemokratiske regeringsparti PZD og det ledende oppositionsparti liberalrepublikanerne PLR, og stort set alle meningsmålinger har tydet på dødt løb mellem de to partier. Begge partier har forsøgt sig med mange af de samme valgløfter: bedre uddannelse, social sikkerhed, udenrigspolitisk engagement (især medlemsskab i EU, forbedrede forhold til nabostaten Bordurien og en styrket indsats mod terror), vækst og velstand. Hver for sig har partierne udfra deres ideologiske baggrund søgt at forklare den tvivlrådige befolkning hvorfor netop deres valgløfter bærer mere vægt end modpartens.

Men selv partiernes ideologier kan ikke skjule, at begge partier egentlig ønsker præcis den samme udvikling for landet. Helt komisk blev denne overensstemmelse dog først ved en stor tv-debat mellem de to partiers ledere, præsident Maximillian Ljukov (PZD) og Alexender Frasjenadze (PLR). Debatten kom simpelthen aldrig rigtig igang, for de to modstandere viste sig simpelthen ude af stand til at modsige hinandens holdninger uden samtidig at modsige sig selv.

I den slags situationer plejer sådanne debatter som oftest at degenere til personangreb og misforståelser, men de indledende forsøg på anklager om vendekåberi og uaftjent værnepligt førte ingen vegne. Tilfældigt smuds kunne simpelthen ikke skjule, at de to partiledere lignede hinanden for meget. Og selv de forskelle, der trods alt er i deres personlige fremtræden, polariserede ikke debatten, men komplementerede blot deres enighed. En enighed, der var så tydelig, at hverken de 400.000 vælgere eller partilederne selv kunne lade sig narre: der var intet at diskutere.

Morgenen efter tv-debatten indkaldte Ljukov og Frasjenadze til pressekonference og erklærede, at deres to partier indgik i “et social-liberalt demokratisk valgforbund”, men at en vigtig del af dette valgforbund var, at Ljukov og Frasjenadze skulle lede regeringen sammen pĂĄ lige fod. Dette vil kræve en ændring af forfatningen for at tillade de to præsidenter at lede landet sammen, men meningsmĂĄlinger efter tv-debatten tyder pĂĄ, at vælgerne vil acceptere denne overraskende valgalliance, der vil give PZD og PLR omkring 65% af stemmerne pĂĄ søndag.

Med et sĂĄ massivt flertal i parlamentet kan alliancen nærmest pĂĄ forhĂĄnd garantere vedtagelsen af forfatningsændringen, der kræver to tredjedeles flertal i parlamentet, og dermed sætte de øvrige partier – det gammelkommunistiske PCZ, det gammelkonservative PCCR og det ung-nationalistiske SNP – fuldstændigt udenfor indflydelse i de kommende ĂĄr.

En skuffet Boromir Boronin — lederen af PCCR, der tidligere ellers har været i valgforbund med PLR – udtalte, at “det er en sort dag for det syldaviske demokrati, nĂĄr folkets interesser kan sælges i en simpel magtbegærlig studehandel.”Men ingen ud over de tre smĂĄpartiers kernevælgere bekymrer sig meget om den kommende oppositions skæbne. Fokus er i stedet flyttet fra det nu nærmest uinteressante valg til den nærmere magtdeling mellem de to kommende regeringspartier.

Det forslag til en forfatningsændring, som de to partiledere præsenterede i går på en stort opslået pressekonference på Frihedspladsen i hovedstaden Klow, viser et højt lovmæssigt ambitionsniveau, der kan komme til at vække genklang i demokratier verden over. Den mest markante, synlige ændring er indførelsen af to sidestillede præsidenter i stedet for tidligere en præsident og en vicepræsident.

Samtidig foreslår de at sløjfe udenrigsministerposten og lægge dette ansvarsområde ind under de to præsidenter. Begge præsidenter vil begge fungere som statsledere med formel autoritet ved officielle ceremonier, så som møder med andre statsledere, og generelt være hele landets ansigter udadtil.

Rent administrativt vil de to præsidenter dele ansvarsområderne imellem sig for bedre at kunne lovgive og handle på enkeltområder. Men forslaget lægger samtidig op til, at præsidenterne skal være hinandens modvægt, idet enhver beslutning den ene træffer, først skal vurderes og sanktioneres af den anden inden den kan blive sendt til afstemning i parlamentet. Forslaget endvidere rummer en række tiltag, der skal sikre begge præsidenter selvstændigt spillerum, samtidig med at de bliver tvunget til at arbejde sammen.

“Det kræver selvfølgelig, at der er god kemi mellem de to præsidenter” sagde en storsmilende Ljukov til pressekonferencen, “men det bliver heller ikke noget problem mellem os to,” supplerede en ligeledes munter Frasjenadze og slog armen om sin kollega.

Professor i statskundskab ved det Frie Syldaviske Universitet i Klow, Jurij Govlianavitj, vurderer, at dette er et banebrydende forsøg på at overvinde den stigende tosidighed i det moderne demokrati — ved simpelthen at inkorporere oppositionen i regeringen:

“I stedet for konstant at slĂĄs om et spinkelt flertal i parlamentet i forhold til hvert eneste lovforslag, kan regeringen nu fremstĂĄ handlekraftig og alligevel modereret. Tendensen med stadig mere midtersøgende politik i jagten pĂĄ de afgørende ubeslutsomme stemmer har nu nĂĄet sit slutmĂĄl: En sammensmeltning af de traditionelle blokpartier. Denne sammensmeltning er selvfølgelig stadig en meget svag og ustabil konstuktion, der især er afhængig af partiledernes evne til at arbejde sĂĄ tæt og frugtbart sammen, som denne forfatningsændring lægger op til. Men det viser vejen frem i en tid, hvor ideologi er blevet underordnet markedsøkonomiske og realpolitiske hensyn.”

Om et sådant samarbejde praktisk kan lade sig gøre, kan kun tiden vise, men sikkert er det, at Syldavien i disse dage gennemfører et demokratisk eksperiment, der kan ændre den hidtidige opfattelse af nationalstaten som en enhed med kun én leder. Måske er det netop mellem to ledere, at den gyldne, tredje vej kan skabes.

News snacks – a taste of situationist poetry

I don’t have any exams this semester which makes an interesting change. So while everybody around me are cramming for their various exams, I just do ordinary common people stuff like go to work and worry about the evils of this world – though those two are rarely directly related.

I have two part time jobs, one as Macintosh supporter at a travel agency which has been okay, as long as there’s actually any actual supporting or network administration to do, and not just ordinary busy work such as filing pictures, updating databases and other boring stuff.
My other job is as a news writer at a corporate news service called Infopaq. Basically, they read the newspapers as soon as they come off the press (usually between midnight and 4 am) and look for articles that would interest their customers, most of them major scandinavian businesses. But since the people who pay for this service are Very Busy and Important People(tm), it’s Infopaq’s job to predigest the news for them and serve it to the VBIPs in easily-edible bitesized snacks of dense information.

Even though it often feels a bit like Monty Python’s “Summarize Proust’s “A la recherche de temps perdu” in 30 seconds” competition, this way of writing can still develop into a sort of absurd fun. Sure, often enough it can seem mindless and dull. And that’s basically what it is. Being in the information refinement business, you can say that we don’t really produce anything – it’s sort of an extra link in the chain of information. That seems like a pretty good basis for some nifty situationist art, though. So I’ve tried to look at this job as being at the forefront of the avantgarde (is that a pleonasm? I think it is). The work is so strange that somebody ought to stand up and declare the whole situation a work of art and a detournement of the abstractions of modern society. And since nobody else has done it yet, that someone might just as well be me. The centerpiece and lasting evidence of this process is of course the snack-sized summaries themselves as they are fantastically futile poetry that has to follow certain Haiku-like rules. But since rhythm and lines don’t matter much, the rules only make sense in the situation.

The rules are these: a 40 letter headline, a 140 letter first line, which will has to sum up the main points of the article in more detail than the headline, and the total news snack mustn’t be bigger than 800 letters. Also, most of these companies pay per snack, and they usually want a summary of every article in which their company, their CEO or just something related to their field of expertise, is mentioned. How these criterias work exactly, I do not know, I use my best guess every time as I have long given up on getting any coherent reasoning from the editors who naturally want to produce as many snacks as possible so as to maximise profits. Furthermore, for copyright reasons, it is not allowed to copy text – apart from quotes, which must be quoted correctly – from the articles. Everything must be reworded or rephrased so as to avoid lawsuits. To be properly efficient, every snack writer should produce at around 3 to 4 snacks an hour.

The best way to appreciate how this works, is by reading the summaries. I’ve gathered all the snacks I prepared between 4 and 9 am on wednesday the 6th of january (did I mention that it has to be done at night? The VBIPs usually need their snacks around 8 am). They’re all missing the headlines, since those are in a different text field, and thus not easily cut-and-pastable, but it should be appreciable enough even so. They have not been edited in any way and are presented here in the order that they were written. They’re all in Danish, of course, but those of you who are familiar with that particular language can play a little game while savouring the many stanzas of delicate newswriting: Which company could possibly be interested in this news? Most of them are easy enough, since they insist of having their name mentioned in the summary – others… well it’s not quite so easy. The news are from all the major Danish daily newspapers, and no – I don’t really expect anybody to read all of them..

Skuespilleren Thomas Bo Larsen er mĂĄske bedst kendt fra rollen som
familiefar i TDC’s reklamefilm, men roden fra Værebro er mere end det.
I et interview med B.T. fortæller Thomas Bo Larsen om sine øvrige
bedrifter, og om, hvordan stort set alle de penge han tjener, gĂĄr til
rejser. Og her hjælper hans indbringende treårige kontrakt med TDC
ogsĂĄ.

Trods julestress steg de private investorers andel af alle
aktiehandler på fondsbørsen fra 15,8 pct. i november til 19,3 pct. i
december. Selvom de private investeringers andel af den samlede
aktieomsætning stadig er lille, var der også fremgang fra 1,93 pct.
til 2,27 pct. Blandt de aktier, der har vist sig mest populære blandt
de private investorer, er Københavns Lufthavne og A.P. Møller ud over
de altid populære bankaktier.

Det tjekkiske teleselskab Cesky Telecom er klar til at blive
privatiseret, og TDC og TeliaSonera er blandt de interesserede købere.
Den tjekkiske regering, der ejer 51,1 pct. af aktierne i Cesky
Telecom, har sat en deadline for et første bud til den 3. februar, og
foruden TDC og TeliaSonera har ogsĂĄ Swisscom, Vodafone og Telefonica
meldt deres interesse. Blandt de mest oplagte er Deutsche Telekom, der
dog endnu ikke har meldt sig som interesseret. Det samme gælder France
Telecom. Torben V. Holm, vicedirektør i TDC
Koncernforretningsudvikling, siger, at de nu kigger pĂĄ materialet, og
at det for TDC er vigtigt, at der bĂĄde er profitabilitet og
vækstpotentiale i deres investeringer.

Socialdemokratiet vil i sit nye forslag til en skattereform mindske
skatten pĂĄ arbejde med op til 2000 kr. om ĂĄret. Pengene skal komme fra
højere topskat, øgede erhvervsskatter og skarpere skatteligning. Især
ønsker partiformand Mogens Lykketoft (S) at slå ned på snyd og
skattespekulation, bl.a. ved at sætte et loft på 100.000 kr. årligt på
indbetaling på pension. Direktør ved Dansk Industri, Ole Krog, er ikke
glad for forslaget: ‘Det er en illusion, at udspillet vil styrke dansk
konkurrenceevne og dermed beskæftigelse’, udtaler han.

De nye IFRS-regnskabsregler, der trĂĄdte i kraft ved ĂĄrsskiftet,
medtager ikke selskabernes goodwill, hvilket vil ses pĂĄ
resultatopgørelserne. Frem til 2004 har selskaberne løbende afskrevet
den opsamlede goodwill, men de nye regler betyder, at selskaberne nu
en gang årligt skal vurdere, om merværdier som goodwill stadig er til
stede. F.eks. ville de nye regler have givet TDC 1,1 mia. kr. ekstra i
driftsresultatet for de første ni mĂĄneder af 2004 pga. ‘sparede’
goodwill-afskrivninger fra bl.a. købet af Song Networks, mens ISS i
følge de nye regler ville syvdoble indtjeningen for 2004. Reglerne
ville til gengæld kun have ringe effekt på Københavns Lufthavne, der
kun havde goodwill-afskrivninger for 13,5 mio. kr. I en faktaboks
fremgĂĄr det, at DSV, Carlsberg og SAS’ regnskaber ogsĂĄ vil blive
pĂĄvirket af de nye regnskabsregler.

Socialdemokratiets nye forslag til en skattereform er et forsøg på at
nå en bredere vælgerskare, men kan politisk give problemer. Sådan
lyder vurderingen i Informations leder, der henviser til bĂĄde SF og
Enhedslistens utilfredshed med fordelingen af de planlagte
skattelettelser. Socialdemokraterne har længe slået på, at der i det
danske erhvervsliv har fundet en ganske betydelig skatteunddragelse
sted, og det søger foreslaget da også at slå ned på, bl.a. ved at
indsætte et fradragsloft på 100.000 kr. årligt på
pensionsindbetalinger. For at undgå smal støtte til en mulig
SR-regerings skattepolitik, mĂĄ Socialdemokratiet skabe yderligere
forenkling af sin skattereform, lyder det fra Information.

ISS’ franske konkurrent Sodexho Alliance kan i dag præsentere salgstal
for helĂĄret 2004, og der er fremgang at spore. Efter at Sodexho’s
britiske konkurrent Compass mĂĄtte nedjustere forventninger til 2004,
var det overraskende, at Sodexho overgik forventningerne til tredje
kvartal og kunne opjustere helĂĄrsforventningerne fra 4,0 pct. til 4,2
pct. organisk omsætningsvækst eksklusiv opkøb og valutaeffekt.

18 danskere rejste tirsdag hjem med de sidste gratis SAS-fly fra
Thailand, nogle af dem ved endnu ikke, om deres pårørende er i live.
De sidste danskere i Thailand samles hos det danske kriseberedskabs
hovedkontor pĂĄ Pearl Hotel i Phuket, hvor registreringsskemaer fra
politiet og reklamer fra Star Tours kæmper om opmærksomheden med
letlevende damer. Nu må de sidste tilbageværende selv komme skaffe sig
rejsen til Københavns Lufthavn.

Den danske regering var ikke hurtig nok til at reagere pĂĄ
flodbølgekatastrofen i Sydøstasien, lyder kritik fra flere strandede
feriegæster. Andre europæiske lande var til gengælde anderledes
hurtige til at reagere, f.eks. Italien, der blot fĂĄ timer efter
flodbølgen stoppede italienske charterfly til Thailand og i stedet
fyldte dem med nødhjælpsudstyr og redningspersonel. Kriseberedskabet i
lufthavnene blev hurtigere etableret i Norge og Sverige end i Danmark
og der gik også lang tid, før at Danmark havde en procedure for
hjemtransport klar til de mange strandede danskere.
Udenrigsministeriet skal selv evaluere forløbet af omkring
katastrofeberedskabet.

Vel tilbagevendt fra Thailand har Gitte og Henrik Magnussen rettet en
unfair kritik mod SAS over manglende hjælp i Københavns Lufthavn. Det
skriver Bjarne Olsen, Esbjerg, i et læserbrev til Ekstra Bladet. SAS
har ingen særlige forpligtelser over for familien, så de kunne lige så
vel kritisere Sterling eller Maersk. SAS’ ekstraordinære indsats i
forbindelse med katastrofen fortjener snarere ros end ris.

Med de nye dankort-gebyrer er det endnu nemmere for bankerne at
bondefange sine kunder, hæv derfor penge kontant hver dag. Sådan lyder
opfordringen fra Lone Anette Topping, Randers. Hvis alle gør det, vil
det ikke vare længe, før bankerne vil få nye problemer i form af køer
ved kasserne.

Tre studerende fra Aalborg Universitet har lavet et virusværn til
mobiltelefoner og de hĂĄber pĂĄ at fĂĄ amerikansk patent pĂĄ opfindelsen.
Kristian Sørensen, der studerer kommunikationsteknologi og er en af de
tre bag projektet, har fornylig været i New York for at præsenterer
projektet for bl.a. Sony, Phillips og IBM. Virusværnet benytter bl.a.
digitale signaturer til at sikre, at vedhæftede filer ikke er vira.

Lad bankerne mærke din utilfredshed med de nye dankortgebyrer: Byt dit
dankort ud med et hævekort. Sådan lyder opfordringen fra Kim Simonsen,
Viby J., i et læserbrev til Ekstra Bladet. Kunderne må stå sammen mod
bankernes mafiametoder med først at give gratis smagsprøver så folk
bliver afhængige og siden forlange betaling.

Danskerne er vrede over det nye dankort-gebyr, der i tider med
gevaldige overskud i banksektoren blot gnider salt i sĂĄret hos
forbrugerne. En Webpol-undersøgelse for Ekstra Bladet viser, at 91
pct. af 550 adspurgte danskere i alderen 18-65 er imod
dankort-gebyret. Og mange har også tænkt sig, at lade bankerne føle
deres utilfredshed: 63,7 pct. af de adspurgte vil gĂĄ oftere i banken
for at hæve penge i stedet for at bruge dankortet i butikken.

Bankerne flĂĄr de danske forbrugere med det nye dankort-gebyr, men
Ekstra Bladet opfordrer til bankernes moral: Giv pengene videre til
Asien. Bankerne forventer at tjene 180 mio. kr. ĂĄrligt pĂĄ det nye
dankort-gebyr, hvilket kun er 0,6 pct. af bankernes samlede overskud i
2004. Kun ved at give disse penge til ofrene for flodbølgekatastrofen
i Asien kan bankerne retfærdiggøre det nye gebyr. Hvis ikke Danske
Bank og Nordea sætter en stopper for deres grådighed, så vil Ekstra
Bladet støtte forbrugernes sag og starte aktion ‘knæk bankerne – fjern
dankort-gebyret’.

De tre adspurgte i MetroXpress’ spørgerunde om dankortgebyret er alle
enige om, at dankort-gebyret er for meget. Bankerne tjener rigeligt
allerede på gebyrer, og dankortet burde bare være en service.

Grønland og Færøernes repræsentanter på danske ambassader vil fremover
have reference til deres egne landstyrer. Det er resultatet af en
aftale mellem Udenrigsministeriet og de to landes politiske ledelser.
Hidtil har udenrigs- og sikkerhedspolitik i Grønland og Færøerne hørt
under den danske regering.

Ved strukturreformen vil kommunerne fĂĄ mulighed til styre ressourcerne
til beredskabet, men det vil ikke give forringelser. Det vurderer
beredskabschef i Roskilde, Carsten Iversen: ‘GĂĄr de for vidt i deres
spareiver, mĂĄ den person, som har forstand pĂĄ beredskab, nemlig
beredskabschefen, sige fra’, siger han. Samme holdning har
beredskabschef i Køge Kommune, Carl Johann Viereck, der vurderer, at
man langt de fleste steder vil fastholde et beredskab, der ligner det,
man har i dag.

De danske rejsebureauer stĂĄr til at tabe store summer pĂĄ
flodbølgekatastrofen i Sydøstasien – især i forhold til
forsikringsomkostningerne. Salgs- og marketingsdirektør Jan Vendelbo
fra MyTravel vurderer, at katastrofen har kostet firmaet over 10 mio.
kr. i hele norden, hovedsageligt fordi, at firmaets forsikring ikke
dækker naturkatastrofer. Salgschef hos Star Tours, Stig Elling vil
endnu ikke komme med overslag pĂĄ de økonomiske konsekvenser: ‘Det er
klart, at der bliver dyrt. Men økonomien er klart sekundær i
øjeblikket’, udtaler han.

Flyselskabet Sterling rapporterer om øget interesse for utraditionelle
afgange som bl.a. Edinburgh i Skotland og Montpellier i Frankrig.

Efter pres fra en række danske politikere vil trafikminister Flemming
Hansen (K) nu søge at justere taksterne på �resundsbron. Selvom om ca.
60 pct. af trafikken over �resundsbron kører med rabat og antallet er
stigende, ønsker Flemming Hansen alligevel at undersøge mulighederne
for en nedsættelse af brotaksterne. ‘Hvis vi kunne give ministeren
nogle løsninger på, hvordan man yderligere kan sætte priserne ned og
samtidigt bibeholde en sund økonomi, ville vi ikke have gjort vores
arbejde godt nok’, udtaler Sven Landelius, adm. direktør for
�resundsforbindelsen. Han henviser til, at det vil kræve en ny
dansk-svensk regeringsaftale, hvis der skal ændres på konsortiets
rolle. Den svenske trafikminister Ulrica Messing (S) fastslĂĄr, at det
stadig er brokonsortiet, der har takstkompetencen.

Det er uigennemtænkt at give penge til en udvidelse af Roskilde
Lufthavn, som vil støjforurene det nærliggende rekreative område
Hedeland. Det skriver Kirsten Andersen i et læserbrev til Roskilde
Tidende. Ved at udvide lufthavnen vil politikerne ødelægge deres
tidligere investering i at udvikle Hedeland, som ingen vil bryde sig
om at opholde sig i, hvis der dagligt flyver 70 fly over omrĂĄdet.

Den 28. december 2004 aftalte Norge, Danmark og Sverige med SAS, at
selskabet sørger for ekstraordinær hjemtransport af bl.a. de 1300
danskere, der endnu er i Thailand. I løbet af den 29. og 30. december
kan der blive tale om syv til ti særflyvninger, der i alt kan
transportere ca. 1000 mennesker.

Den 8. december 2004 underskrev bestyrelserne i Arla og Campina en
hensigtserklæring om fusion, men den kan først godkendes i marts 2005.
Det nuværende Arla kommer til at eje 65 pct. af det nye selskab, der
vil få en forventet omsætning på ca. 74 mia. kr. og omkring 28.000
ansatte. Hollandske Tiny Sanders vil blive adm. direktør, mens danske
Knud Erik Jensen bliver formand for bestyrelsen. Fusionen ventes at
give synergieffekter til omkring 1 mia. kr. ĂĄrligt, hvilket svarer til
ca. 10 øre pr. kg mælk. Hvis de to selskabers repræsentantskaber
godkender det endelige fusionsoplæg, vil det nye selskab kunne blive
etableret i 2. kvartal 2005.

PĂĄ Danish Crowns nye slagteri i Horsens kan man gennem guidede ture
blive ført ind i hele slagteprocessens forløb. Inspireret af Arla
Foods, der for et par ĂĄr siden pĂĄ tilsvarende vis ĂĄbnede ostemejeriet
ved Taulov for besøgende, vil Danish Crown invitere bl.a.
skoleklasser, studiekredse og husmoderforeninger på besøg.

Landmanden Per Jakobsen har indsendt Arla et foreslag om, bevare
hovedsædet i Viby og i stedet selv flyve kunderne til og fra
Ă?stjylland. Han henviser til, at bĂĄde Grundfos og Danfoss benytter
forretningsfly sĂĄledes, og han mener, at Arla, eventuelt i samarbejde
med Tulip og Danish Crown, ville kunne gøre noget lignende. Arlas
pressechef Louis Honoré er ikke afvisende, men vurderer, at det vil
være svært at genåbne fusionsaftalen med Campina for at ændre den
nuværende løsning. Han understreger, at ønsket om at flytte til
København også skyldes at man gerne vil tættere på
interesseorganisationer og politiske beslutningstagere.

Since the entire process of buying the service, reading and cutting the newspapers, writing, reading and editing the summaries before emailing them to the buyers – the entire everyday situation with the reproduction of news snacks – is what constitutes this work of art, it can be a bit difficult to put on display. But luckily, it’s pretty easy to take part in the process, seems like they’re always on the lookout for new talent. Otherwise, you can just take heart from the fact that there are people out there who are making their living from (albeit unknowingly) participating in a work of art of such disturbingly complexity (spanning all of the daily news produced in Scandinavia) that it had to be found rather than constructed.