Refugees welcome

Vi forstår ikke hvad det vil sige at være på flugt, før vi møder det. Det er ikke nok at se det i fjernsynsbilleder fra fjerne lande. Det går først op for os, når det kommer tæt på – når vi møder mennesker på flugt i vores eget land.

Det er først, når vi ser disse mennesker i rammer vi kan genkende – på motorveje, banegårde og rastepladser – at vi forstår, hvor forfærdelig og skræmmende en oplevelse det må være. At forlade sit land. At kæmpe for at holde sammen på sin familie. At være bange for, hvad der venter én.

På et abstrakt plan vidste vi det godt. Gennem de sidste år har vi set flere og flere konflikter flamme op og tvinge flere og flere på flugt. Vi har hørt tallene af døde, sårede og flygtende stige og stige. Men det var bare tal. Vi forstod ikke rigtigt, at der bag tallene var skæbner, historier og håb.

Så længe det var abstrakt, var det blot endnu et politisk spørgsmål. En sag, man kunne være uenig i og ryste på hovedet af. Hvor man kunne synes tonen var for skinger. Men nu ser vi det. Nu forstår vi det. Og nu reagerer vi.

Vi hjælper, hvor vi kan. Som under krigen hjælper vi folk til Sverige. Men hvor de dengang flygtede fra en fremmed besættelsesmagt, flygter de i dag fra os. Fra den politik og de vilkår vores land stiller dem i udsigt.

Netop som vi forstår, hvad det vil sige at være på flugt, forstår vi også konsekvenserne af de politiske valg, der bliver truffet i vores land. Vi lever i et land, der aktivt søger at skræmme folk væk. Som lukker sig om sig selv i en sådan grad, at folk, der intet har, hellere vil gå 200 kilometer end at søge tilflugt her.

Det giver ikke bare en dårlig smag i munden. Det vækker skam. Og vrede. Og med denne vrede følger et stort behov for at handle. Et behov for at vise, at sådan er Danmark ikke. At folk på flugt er velkomne her.

Denne vrede er vigtig. Husk den. Ikke kun nu, hvor der er masser af opmærksomhed og gejst. Men også om en måned eller tre, når det ikke længere er nyt, og ikke længere føles akut.

Husk denne vrede i det lange seje træk, der kommer. For at ændre den politik, der bliver ført. For at møde og hjælpe de mennesker, der er kommet hertil, og som har brug for vores støtte til at kunne opbygge en ny tilværelse i dette fremmede land. For at vise, at i Danmark er flygtninge velkomne.

Leave a Reply